Lær at omsætte Barnets Lov København
D. 5. oktober
Du vil få styrket din myndighed og dine evner til at omsætte Barnets Lov i praksis.
Vi ønsker at give dig et indblik i de juridiske ændringer samt konkrete redskaber til at forstå og tolke børns udsagn. Vi vil også undersøge, hvordan alle voksne kan samarbejde for at skabe de bedste betingelser for børnene og give dem en stemme i deres eget liv.
Målsætninger:
- Forstå de juridiske ændringer relateret til Barnets Lov
- Tilegne sig konkrete redskaber til at lytte og tolke børns udsagn
- Lære at samarbejde og "partne op" med andre voksne
- Opnå viden om redskaber og metoder, der giver børnene en aktiv rolle i deres eget liv
Vi vil dykke ned i tre af de syv grundsten i vejledningen til loven, som specifikt fortæller os noget om børnenes ønsker og behov. Vi vil udforske, hvordan vi gennem dialog med børnene kan støtte det nye børnesyn uden at pålægge dem ansvar for beslutninger, der ligger hos de voksne.
UNDERVISERE
Karina Arvidsen: Karina er pædagog, systemisk og narrativ konsulent samt leder med 20 års erfaring inden for anbringelsesområdet. Hun har arbejdet praktisk med inddragelse af børn i både frivillige og tvangsmæssige anbringelser samt forebyggende støtte til børn og deres familier i 15 år.
Rikke Kierstein: Rikke er socialrådgiver og familiebehandler. Hun har i 15 år arbejdet praktisk med inddragelse af børn på både frivillige og tvangsmæssige anbringelser samt samarbejde med familier om forebyggende støtte.
Jim Foli: Jim er lektor på Københavns Universitet
Vi er glade for at have muligheden for at dele vores praktiske erfaring og juridiske indsigt med jer. Ved at deltage i denne kursusdag vil I blive rustet til at styrke inddragelsen af børn i henhold til Barnets Lov. Vi ser frem til en inspirerende dag med læring og udveksling af viden.
Hvor og hvornår:
Eliasgade 10, 2300 København
5. oktober kl. 09-15
