Modul 5 - Forandring og kommunikation

Formålet med dette modul er at give deltagerne en praksisnær forståelse af sammenhængen mellem kommunikation og det at skabe forandring. Vi fokuserer på relationsarbejdet i mødet mellem familie og behandler og på betydningen af relation og alliance, herunder etablering af tillid. Vi arbejder med narrativer og med, hvordan en fortælling kan ændres og være med til at skabe positive livsforandringer. Du vil arbejde med det løsningsfokuserede/systemiske mindset som det overordnede udgangspunkt i den anerkendende og forandringsskabende historiefortælling. Der arbejdes desuden med konkrete øvelser ud fra begreber som empowerment, italesættelse, den svære og den gode samtale med forældre, barnet og den unge.

 

Kompetencemål

Efter modul 5 vil du have

  • tilegnet dig grundlæggende viden om styrken i den enkeltes narrativ
  • fået en praksisforståelse af, hvordan fortællinger kan skabe forandringer
  • tilegnet dig konkrete redskaber til etablering af tillid, relation og alliance i mødet med familien og i de samtaler, som indgår i familiebehandlerarbejdet.
  • fået en forståelse af det essentielle i et løsningsfokuseret mindset og i at arbejde med at skabe forandringer i praksis

 

Undervisere

Vi har allieret os med to erfarne og dygtige undervisere inden for arbejdet med kommunikation og forandring: Jesper Gregersen og Nathalia Vernal. Du kan læse mere om begge nedenunder.

Jesper Gregersen

Jesper Gregersen er selvstændig konsulent, forfatter og foredragsholder med eget firma.

Jesper er uddannet cand.mag. i psykologi og pædagogik og har videreuddannet sig bredt inden for kommunikation og organisationsudvikling, bl.a. som proceskonsulent og organisationspsykologisk konsulent.

Jesper er medforfatter til bøgerne:

  • Narrativ coaching – en ny fortælling (2010)
  • Fællesskabets pædagogik – inklusion med glæde (2013)
  • Relationsbaseret ledelse (2015)
jesper

Nathalia Vernal

Nathalia Vernal er uddannet international/interkulturel socialrådgiver og har efterfølgende læst Social Policy på University of Lancashire, Yale University og AAU. Hun har arbejdet med mange forskellige former for socialt arbejde i Danmark og i udlandet og er medlem af Paulo Freire Institute, England og IONS, USA. I 2019 er Nathalia inviteret som gæsteforelæser i empowerment på universiteter i Holland og Finland. Nathalia har været tilknyttet som familiebehandler og konsulent  i Memox siden 2013. 

Nathalia

Memox - Multietnisk mentorordning og familiebehandling | Tlf. 53 80 33 17 | Sjælland | Fyn | Jylland | CVR: 37851582