Modul 4 - Kulturforskelle i familiestrukturer og opdragelsesformer

Formålet med modulet er at skabe indsigt i opdragelsesformer repræsenteret i forskellige kulturer samt viden om forskelle i familiestrukturer. Vi kommer blandt andet ind på forældrerollen, faderrollen og moderrollen. Desuden arbejder vi med forskellige praksisnære emner, herunder begrebet social kontrol (definitioner, udslag og forebyggelse) og minoritetsgrupper (kendetegn, stigmatisering og ekskludering). Undervisningen vil løbende inddrage praksiseksempler og perspektivere kategoriseringer og kulturopfattelser.

 

Kompetencemål

Efter modul 4 har du:

  • opnået konkret viden om andre kulturer og opdragelsesmønstre
  • erhvervet dig konkrete redskaber til helt konkret at italesætte de kulturelle forskelle i opdragelsen,  herunder også redskaber til at håndtere grænsesætning og strukturskabelse i familien

 

Undervisere

Til at stå for undervisningen i modul 4 har vi allieret os med to gode og solide kræfter inden for området: Rabab Kazem og Marianne Skytte - du kan læse mere om dem begge herunder.

 

Rabab Kazem

Rabab Kazem er socialfaglig koordinator i Memox. Hun er uddannet socialrådgiver og social- og sundhedsassistent.   Derudover har Rabab blandt andet arbejdet for Forældre Fonden, landsorganisationen Bydelsmødre og Fortunen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun har erfaring med rådgivning, administrativt arbejde og inddragelse af socialfaglige og sundhedsfaglige samarbejdspartnere.

Rabab Kazem

Marianne Skytte

Marianne Skytte er lektor ved Institut for sociologi og sociale forhold ved Aalborg Universitet, København. Hun har gennem sit lange arbejdsliv stillet skarpt på socialt udsatte børn og familier med etnisk minoritetsbaggrund - og det sociale og pædagogiske arbejde i forhold til forskellige former for udsathed, sårbarhed og styrkeopbygning i disse familier.

Marianne har i denne forbindelse udgivet en lang række artikler og bidrag til bøger. Hun er desuden forfatter til bøgerne:

  • "Anbringelse af etniske minoritetsbørn. Socialarbejderes vurderinger og handlinger" (2002)
  • "Mit barn er anbragt. Etniske minoritetsforældres fortællinger" (sammen med Sanne Nissen Møller, 2004)
  • "Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde" (nyeste udgave er fra 2016).
Marianne Skytte

Memoxakademiet | Tlf. 53 80 33 17 | Sjælland | CVR: 40 36 31 30